Kvalitetsstyringssystem
Med baggrund i ovenstående enkle filosofi, der meget enkelt er baseret på at fastholde eksisterende kunder på god rengøringskvalitet, service og overholdelse af indgåede aftaler, har M J Rengøring ApS udarbejdet et individuelt kundetilpasset service- og kontrolskema baseret på den indgåede aftale med kunden.
Rengøringsinstruktionen – der danner baggrund for aftalen med kunden – er lokale-, frekvens- og inventarbestemt opstillet som et kvalitetskontrolskema hvor ledelsen ved et manuelt tilsyn i det pågældende arbejdsområde
kan gennemgå kvaliteten af de udførte rutiner. Kvalitetskontrolskemaet benyttes som samtalebaggrund med medarbejderen i forbindelse med tilretninger og uanmeldt kontrol på opgaven/området.
Medarbejderen indsender 1 x månedligt et af medarbejderen underskrevet kontrolskema indeholdende en afkrydsning af udførte rengøringsrutiner jv. tilbudet/rengøringsinstruktionen. Dette kontrolskema danner baggrund for en månedlig aftalt gennemgang af opgaven/området.
Selskabets ledelse og ledelsen af driftsenhederne er i M J Rengøring ApS identiske, hvorfor kommandovejen ved eventuelle mangler ved rengøring hurtigt og effektivt kan tilrettes. I et mindre rengøringsselskab er en flad og fleksibel organisationsstruktur væsentlig, idet vi har et udpræget ønske om at være fleksible og serviceorienterede.
